Accept af cookies fra expatviden.dk

Expatviden.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Skip navigation


Service navigation


Genveje til ||::|| expat in denmark


Sidens værktøjer


Expat in Denmark

Målgruppe

Højtuddannede udenlandske medarbejdere og deres familier, virksomheder med ind- og udstationering samt interessenter på expat-området.  

Baggrund og formål

Expat in Denmark arbejder for, at det skal være lettere at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Expat in Denmarks formål er at hjælpe expats til at etablere et netværk i Danmark, både professionelt og socialt gennem forskellige workshops, seminarer og andre aktiviteter, der gør det lettere at falde til og bo i Danmark. Expat in Denmark fungerer som virksomhedernes HR afdelingers forlængede arm, idet de tilbyder hjælp på områder, som virksomhederne ikke er vant til at skulle håndtere bl.a. etablering af sociale netværk, kulturel forståelse og trivsel.

Indhold og aktiviteter

Expat in Denmark er aktive på følgende online platforme:

Hjemmesiden www.expatindenmark.com indeholder praktiske informationer til expats og formidler viden om aktører, netværk, publikationer, nyheder og websteder.

Eventkalenderen indeholder Expat in Denmarks egne arrangementer, som fokuserer på dansk kultur, transition og trivsel samt professionelle og praktiske netværk. Expat in Denmark afholder altid arrangementer i samarbejde med lokale aktører og virksomheder. Herudover videreformidler Expat in Denmarks kalender også andre aktørers sociale, kulturelle og erhvervsmæssige arrangementer, der er relevante for expats og deres familie. Kalenderen dækker således aktiviteter over hele landet.

Bloggen har til formål at fortælle forskellige expats historier om deres oplevelser med livet i Danmark og i mødet med danskere. Formålet med disse historier er at være en hjælp for andre expats.

Facebook giver mulighed for interaktion expats imellem. Her bliver der hver måned postet en ny kampagne med et emne, der omhandler Danmark og danskere. Her har expats og danskere, der er tilknyttet siden, mulighed for at videregive gode råd, informationer og observationer samt at indgå i gode og konstruktive diskussioner.

Twitter kontoens indhold er det samme som Facebooksidens indhold. Twitter er mere udbredt i udlandet end i Danmark, og det er derfor vigtigt for Expat in Denmark også at være repræsenteret her.

LinkedIn retter sig mod erhvervslivet for expats. Her postes artikler, jobopslag der har relevans for expats og professionelt orienterede events.

Instagram giver gennem billeder expats mulighed for at komme med ’bag om scenen’. Her bliver der både uploaded billeder fra arrangementer som Expat in Denmark afholder, men også andre billeder, der afspejler hverdagen. På Instagram bliver der også postet billeder fra gæste-instagrammere, der uploader billeder fra deres hverdag som expat i Denmark. På den måde bliver ”følgerne” inviteret indenfor og oplever Danmark gennem almindelige danskeres og expats øjne.

Platformen www.wybra.com er et netværk, der er bygget op omkring konceptet at mennesker mødes gennem fælles interesser. Expat in Denmark har en netværksside hos wybra, som alle kan blive medlem af, hvor man som i eventkalenderen også kan finde forskellige aktiviteter. Ofte er det mindre arrangementer, der bliver annonceret her - helt ned til uformelle kaffe-møder, løbeture mm. Wybra er en online platform, der er koblet op på Google Maps, og fungerer derfor over hele landet og henvender sig både til danskere og expats. Wybra er en god indgang for expats til at skabe kontakt til danskere og andre expats i deres lokale område gennem fælles interesser.

Nyhedsbrevet bliver udsendt hver anden uge. Nyhedsbrevet bliver udsendt til alle, der har deltaget i Expat in Denmarks arrangementer, men det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet på hjemmesiden. I nyhedsbrevet får modtagerne gode råd og vejledning til hverdagen i Danmark, fx regler om brug af cykellygter, tips til at omgås danskere og andre nyttige informationer samt en liste over nærtforestående arrangementer. Nyhedsbrevet bliver også delt på de sociale platforme.

Geografisk udstrækning

Expat in Denmark dækker hele Danmark.

Organisering

Expat in Denmark er en del af en større national strategi, der har til hensigt at gøre opmærksom på Danmark internationalt og støtte udenlandske medarbejdere og virksomheder i at etablere sig i Danmark. Expat in Denmark drives af Dansk Industri og er finan-sieret af Erhvervs- og Vækstministeriet samt Beskæftigelsesministeriet.

Resultater og erfaringer

Expat in Denmark har eksisteret siden 2008. I sommeren 2012 blev netværket overtaget af Dansk Industri og er nu det største landsdækkende netværk for expats. Expat in Denmark er et netværk i konstant udvikling og gode samarbejdspartnere er derfor essentielle for fremdriften af netværket.

Projektstatus januar 2014

Expat in Denmark er foreløbigt finansieret frem til udgangen af juli 2014.

 


Kontakt aktøren

Expat in Denmark
Hannemanns Alle 25
2300 København S


Kontaktperson
Lise Thomsen
Head of Secretariat
T: +45 33 77 36 39
E: ltn@di.dk

Kontaktinformation

Styrelsen for International Rekruttering og Integration
|
Njalsgade 72A
|
2300 København S
|
Tlf.: +45 72 14 20 00
|
E-mail:

Genveje

Send