Coming to Denmark - Our Stories
Målgruppe
Udenlandske arbejdstagere og deres familier, som er i Danmark eller som overvejer at flytte til Danmark for at arbejde. De virksomheder, der rekrutterer internationale medarbejdere, kan både bruge håndbogen når de rekrutterer internationalt og når de skal integrere allerede ankomne udenlandske medarbejdere og deres familier.
Baggrund og Formål
Formålet med at håndbogen ”Coming to Denmark – Out Stories” er at inspirere målgruppen til at slå sig ned i Danmark ved at læse personlige beretninger fra andre udenlandske arbejdstagere i Region Midtjylland.
Den er skrevet med udgangspunkt i, at der er mange fællestræk ved de udfordringer, udenlandske arbejdstagere oplever, når de slår sig ned og skal falde til i Danmark. Gennem deres personlige historier kan andre internationale arbejdstagere i Danmark få svar på de udfordringer, der står overfor, når de læser om andre udlændinge, som har været i samme situation, og som har klaret tilflytningen på forskellige måder.
Indhold og aktiviteter
Bogen består af personlige beretninger fra 17 udlændinge, som alle bor og arbejder i Danmark. De kommer fra hele verden – USA, Mexico, England, Ungarn, Tyskland m.v. – og har vidt forskellige faglige og familiemæssige baggrunde. Således medvirker blandt andet medfølgende ægtefæller, expat’s med karrierefokus, en PhD’er og en international studerende.
Deres beretninger er ærlige og personlige, i det de beskriver både op- og nedture samt de frustrationer og triumfer, de har oplevet i forhold til Danmark og danskerne.
Bogen er inddelt i kapitler med fokus på henholdsvis arbejde, hjemmeliv og fritidsliv.
Arbejde:
• Fortællinger om kulturen på danske arbejdspladser
• Betydningen af at kunne tale dansk for jobmuligheder og sociale netværk
• Betydningen af netværk, socialt såvel som professionelt
Hjemmeliv:
• Fortællinger om udfordringen med at få en hverdag til at fungere i et nyt land
• Fordele og ulemper ved at børnene går i enten folkeskole eller i en international skole
• Fortællinger om udfordringerne ved at være hjemmegående spouse
Fritidsliv:
• Fortællinger om, at man som expat aktivt skal skabe sit eget netværk
• Sports- og fritidsklubber er en god ramme for at skabe et socialt netværk
Geografisk udstrækning
Region Midtjylland.
Organisering
Bogen er udarbejdet august 2013 af International Community under Erhverv Aarhus.